Lokal Døgn

Hvorfor lokal døgninstitution?
Den lokale døgninstitution (jfr. Serviceloven §51) har sine fordele ved, at man kan arbejde med hele familien og hele netværket, her tænkes både på barnets/den unges skolemæssige, kammeratskabsmæssige og fritidsmæssige netværk.

Hvis barnet/den unges fjernes fra sit lokalmiljø og gennemgår en positiv ændrings- og læringsproces, vil det være svært at fastholde når barnet/den unge vender hjem igen.

Tidligere har et af de store problemer med den lokale døgninstitution været, at fastholde barnet/den unge på institutionen og at holde uhensigtsmæssige kammerater ude af institutionen. Konsekvensen af dette må blive, at åbne institutionen, både arkitektonisk og kulturelt. Fordelene ved at kunne arbejde lokal og med hele netværket vejer klart tungere end risikoen for kaos på institutionen. Endvidere synes det for voldsomt, at kræve af et barn/en unge, at denne skal gennemgå en ændringsproces både intra- og interpsykisk, uden at have sit kendte netværk om sig. I den omfang netværket modarbejder en positiv ændringsproces må man pædagogisk aktivere de ressourcer, som altid er tilstede i ethvert netværk. Dette på baggrund af en psykodynamisk og systemisk tankegang.

Behandlingsstrategien
Familien bliver samlet en del af en behandlingsproces som vi kalder ”FAVN” for at sende et signal om, at alt og alle kan og skal favnes i denne proces. Med begrebet ”FAVN” menes et udviklingssyn, hvor barnet/den unge ses i sin personlige og sociale helhed, samt den øvrige familie og dens enkelte medlemmer, så der både fokuseres på individualiteter og gruppetilhør. Vi søger således at styrke en deltagelse i problemløsningen med deltagelse af hele familien.

”FAVN-processen” består overordnet af nedenstående 7 trin:

Trin 1) Forvisitation
Lederen af socialforvaltningens familieafdeling (eller sagsbehandler med mandat) og lederen af døgninstitutionen holder et møde, hvor der udarbejdes en kontrakt vedr. barnet/den unges ophold på institutionen og den samlede visitation af hele familien. Det skal aftales om der skal ske en umiddelbar indflytning på institutionen, eller om dette først skal ske efter udredningen.
Det må præciseres hvem der sidder i socialcentrets tværfaglige gruppe og handleplanens (jf. Serviceloven § 53 eller § 59) indhold må fremlægges.

Trin 2) Etablering af ansvarsteam
Der vil i alt være 3 møder i ansvarsteamet, herudover kan der være ad hoc møder i tilfælde, hvor akutte problemstillinger gør, at udviklingsplanen må ændres væsentligt, eksempelvis sociale hændelser som sygdom, skilsmisse o. lign.
Deltagere i ansvarsteamet er en repræsentant fra socialcentret (evt. sagsbehandler med mandat), leder af institutionen, forældremyndighedsindehaver og eventuelt barnet/den unge, dette må afvejes i forhold til alder og modenhed.
Ved dette første møde præsenteres medlemmerne for ansvarsteamets funktion i det videre forløb og det kommende udredningsforløb fremlægges med fordeling af roller og funktioner.

Trin 3) Udredning og konklusion
Den psykosociale undersøgelsesmodel (AIM-1) gennemføres, på baggrund af konklusionerne herfra laves der en udviklingsplan for den unge.

Trin 4) Fremlæggelse af udviklingsplanen for ansvarsgruppen
Udviklingsplanen godkendes i ansvarsgruppen og der laves en familiekontrakt .

Trin 5) Etablering af handleteam og igangsættelse af udviklingsplan
Handleteamet består af familien og kontaktteam, som er en fra institutionens omsorgsenhed og en fra behandlerenheden. Disse er ansvarlige og koordinerende i forhold til gennemførelsen af udviklingsplanen. Udviklingsplanen skal nu operationaliseres så den bliver et aktivt handleredskab for både barn/ung og familie, samt personalet på institutionen og personer fra netværket. Her tænkes særligt på skole men også fritid- og ungdomsklub.
Det må være tydeligt hvilke funktioner de forskellige har i forhold til udviklingsplanen, dette som en del af målstyringsprocessen med særlig fokus på tid og succeskriterier, samt indarbejdelse af en familiekontrakt.

Trin 6) Evaluering og konklusion
Ansvarsgruppen mødes og evaluerer: Hvad er der sket? Og konkluderer: Hvad skal der ske fremover? Konklusionen må indeholde afklaring i forhold til om barnet/den unge skal udsluses eller om opholdet skal forlænges.

Trin 7) Udslusning eller forlænget ophold
Hvis det skønnes hensigtsmæssigt at forlænge opholdet laves der en ny udviklingsplan.

Udslusning
Sidste fase i et anbringelsesforløb er udslusning, når barnet/den unge skal forlade institutionen igen. Under anbringelsen er der ud fra et netværksstrategi arbejdet målrettet mod en så nær kontakt mellem barnet/den unge og det omgivende samfund som mulig. Dette særligt i forhold til skoler, idrætsforeninger, klubber og andre samlingssteder for børn og unge i lokalmiljøet.

Medarbejderkvalifikationer og sammensætning
Fra arbejdet med NY START ved vi, at det hjælper at have stringente metoder og værktøjer at arbejde ud fra, når man arbejder med en målgruppe, der er voldsomt problembelastet og som et af problemerne har, at de har svært ved at indgå i relationer. De pædagogiske rammer for medarbejderne vil derfor være båret af skemaer, programmer og checklister, som skal støtte medarbejderne i at arbejde målstyret og stringent og således løbende kunne aflæse effekt og foretage de nødvendige justeringer i indsatsen. Ingen planer, skemaer eller programmer holder 100%, det skal de heller ikke. Formålet er at skabe gennemskuelighed, tydelighed og overblik både for medarbejdere, børn/unge og pårørende.
Medarbejderne vil løbende blive trænet og superviseret i forhold til institutionens metodikker, endvidere vil der være opkvalificering og supervision med fokus på det generelle relationsbårne socialpædagogiske arbejde.

Medarbejdergruppen vil bestå af to enheder:

1. Medarbejderstab med fokus på omsorgs- og aktivitetsfunktioner
2. Medarbejderstab med fokus på det psykosociale udviklingsarbejde, samt familie- og netværksarbejde.

Akutfunktion
Askovgården har et metodisk koncept til akut- og krisearbejde, endvidere systematik til at udarbejde kvalitative rapporter til brug for socialcentre og/eller børne- og unge udvalg.

Hybel
Der kan tilknyttes en hybelfunktion, dette vil nok særligt være relevant for den ældste målgruppe og mest hensigtsmæssigt brugt som en del af en udslusning.

Skole
Der vil kunne etableres en intern skole så der sikres undervisning for den del af den ældste målgruppe, som ikke kan rummes i den almindelige skole.